entwrkza
Fem fejl, når et produktionshold skal fordele roller
BlogRoller

Fem fejl, når et produktionshold skal fordele roller

Uklare roller koster tid i enhver produktion. Her gennemgår Sofie de mest almindelige fejl, når et hold beskriver ansvar og beslutninger, og hvordan du undgår dem.

Sofie Lindberg4 min. læsning

Titlen står der, men ansvaret gør ikke

Den mest udbredte fejl er at tro, at en jobtitel fortæller, hvem der beslutter hvad. Producent, redaktør og tilrettelægger betyder noget forskelligt fra hus til hus, og nogle gange fra projekt til projekt. Når et nyt hold samles, antager alle, at de andre læser titlerne på samme måde som dem selv. Det gør de sjældent.

I undervisningen lader jeg derfor deltagerne skrive tre til fem konkrete beslutninger ned for hver rolle: hvem godkender manuskriptet, hvem siger ja til ekstra optagedage, hvem har det sidste ord om klip. Først når beslutningerne har et navn ved sig, bliver rollen brugbar. Titlen alene er en etiket, ikke en aftale.

  • Skriv beslutninger, ikke ansvarsområder i brede vendinger
  • Brug samme ord om samme opgave på tværs af holdet

To personer tror, de har det sidste ord

Overlap er næsten lige så dyrt som huller. Når både redaktøren og produktionslederen mener, at de afgør, om en vinkel skal ændres, ender holdet med to versioner af sandheden. Den ene kolleger retter efter den ene, den anden efter den anden, og først ved afleveringen opdager man det.

Løsningen er ikke flere møder, men en enkelt linje pr. beslutningstype om, hvem der afgør, og hvem der skal høres først. Det kan være en lille tabel, der hænger i den fælles mappe. Vi øver det i grupper, hvor deltagerne bevidst får tildelt overlappende roller og oplever, hvor hurtigt forvirringen opstår. Bagefter er det lettere at se samme mønster hjemme.

Rollerne beskrives én gang og glemmes

Mange hold laver en rollebeskrivelse ved projektstart og lægger den i en skuffe. Tre uger senere er en kollega syg, en freelancer er kommet til, og arbejdet er skubbet rundt. Beskrivelsen passer ikke længere, men ingen retter den, fordi den ikke føles som et levende dokument.

Jeg anbefaler at tage rollerne op på de samme faste punkter, hvor I alligevel taler om status. Et kort spørgsmål er nok: er der noget, der er blevet uklart, siden vi sidst kiggede? Det tager et par minutter og fanger de små skred, før de bliver til konflikter. Roller, der bliver justeret løbende, bliver også brugt.

  • Gennemgå rollerne ved hver større ændring i holdet
  • Gem beskrivelsen et sted, alle faktisk åbner dagligt

Freelancere og nye kolleger får ikke rollen forklaret

Når en ny person kommer ind midt i en produktion, får vedkommende ofte opgaven forklaret, men ikke rammen omkring den. Hvem skal jeg spørge, hvis noget er uklart? Hvem godkender mit arbejde? Hvad forventes jeg ikke at tage stilling til? Det er spørgsmål, som de fleste tøver med at stille højt.

Lad den, der tager imod, gennemgå rollekortet sammen med den nye på de første timer. Det behøver ikke være formelt. Tre minutter ved skærmen sparer ofte en dag med gætterier senere. Vi øver netop denne korte introduktion i kurset, så den bliver en vane frem for en tilfældighed, der afhænger af, hvem der har tid.

Alle roller får lige meget plads i beskrivelsen

En femte fejl er at beskrive alle roller lige detaljeret, selv om nogle af dem kun sjældent skaber problemer. Resultatet er et langt dokument, som ingen orker at læse. De steder, hvor holdet faktisk går i stå, er typisk grænsefladerne: mellem redaktion og produktion, mellem optagelse og klip, mellem klip og publicering.

Start derfor med de grænseflader, hvor I tidligere har mistet tid, og beskriv dem grundigt. Resten kan være kort. Spørg holdet, hvor sidste projekt haltede, og lad svarene bestemme, hvor teksten skal være præcis. Det giver en rollebeskrivelse, der er kortere, mere brugt og nemmere at holde ved lige.

  • Find de tre steder, hvor arbejdet sidst gik i stå
  • Beskriv overgangene mere præcist end hverdagsopgaverne

Fejlene ligner hinanden: antagelser, der aldrig bliver sagt højt. Når beslutninger får navne, overlap bliver rettet, beskrivelser holdes i live, nye kolleger introduceres og detaljen lægges, hvor det gør ondt, bliver rollerne et værktøj frem for en formalitet. Det garanterer ikke en glidende produktion, men det fjerner mange af de uenigheder, der slet ikke handlede om indholdet.

Om skribenten

Sofie Lindberg

Underviser i teamkommunikation

Sofie har arbejdet med teamudvikling i mediehuse. Hun leder øvelser i kommunikationsrutiner og feedback.

Send os en besked

Pr. e-mail: [email protected]